Skip to main content

Når du træder ind i Aarhus Kommunes nye kontorer møder du en 30 meter høj væg af planter. Resultatet er intet mindre end betagende. Det er Danmarks højeste plantevæg, og det er Natural Greenwalls, der står bag.
Nu har Blixens også vundet årets erhvervsbyggeri 2019!

Da Aarhus Kommune stod foran at skulle bygge nye kontorer til godt 1.000 medarbejdere, skulle det ikke være et hvilket som helst byggeri, det skulle være noget helt særligt. Totalentreprenør A. Enggaard fik opgaven og i samarbejde med Niras A/S og Arkitema Architects står de bag den fantastiske bygning OPS Gellerup Nord, som nu er hjemsted for 1.000 medarbejdere hos Aarhus Kommune. Det strækker sig over godt 35.500 kvm. og har haft et budget på 675 millioner.

Sammen udtænkte de et fantastiske byggeri, hvori de indtegnede en 30 meter høj og fire meter bred plantevæg fra Natural Greenwalls – en plantevæg, der ville vise sig at blive Danmarks højeste plantevæg.

Hos Natural Greenwalls er vi enormt stolte af, at de valgte vores system, men vi er også enormt stolte af resultatet og af den opmærksomhed plantevæggen har fået. Den har både være i TV og på byggebranchens eget medie, Building Supply.

Danmarks højeste plantevæg er fra Natural Greenwalls

Hos Natural Greenwalls er direktør René Lund meget stolt af, at det er netop hans system, der er valgt til projektet:

”Vi går rigtig meget op i, at vores system skal være 100% bæredygtigt, have et minimalt vandforbrug, være uden problemer for resten af konstruktionen og naturligvis 100% sikkert og vandtæt. Derfor er vi stolte af, at det er vores system, de bruger til Danmarks højeste plantevæg, og vi ser det som et stort cadeau til vores system. Resultatet er virkelig blevet godt, og vi er meget tilfredse.”

Plantevæggen har flere funktioner

Udover at væggen naturligvis er smuk visuelt, så har den også andre funktioner i huset, fortæller René Lund:

”Et så stort hus som OPS Gellerup Nord vil unægtelig få udfordringer med både luftfugtighed, indeklima og støj. Her er plantevæggen en af løsningerne på problemerne. Planter er naturlige luftrensere, de hæver luftfugtigheden og den plantetype, vi har valgt, har en stor bladfylde, hvilket gør at den dæmper støjen markant.”

Vil du videre mere om os eller vores projekter? Så kontakt os gerne!

    Dit navn (skal angives)

    Din E-Mail (skal angives)

    Dit telefonnr. (skal angives)

    Din besked (beskriv gerne hvad I ønsker)