Skip to main content

Arkitektsamarbejde: Plantesøjle hos Nordea

Hos Nordea i Aarhus har vi hjulpet med at bringe naturen indenfor, uden det fylder alt for meget. Løsningen var at bygge vores plantesøjle rundt om en eksisterende søjle på Nordeas nye smukke domicil.

Nordea har fået et helt nyt og moderne domicil på Frederiks Plads i Aarhus. Her er der plads til 550 medarbejdere, og banken skal være åben og indbydende for medarbejdere, kunder og forretningsforbindelser.

Trine Thye Molter Andersen er Arkitekt MAA hos 2T Arkitekt & Ingeniør. Det er blandt andre hende, der har været ansvarlig for at indrette det nye domicil i Aarhus. Hun fortæller om tankerne bag:

”Vi har prøvet at få områdets natur og arkitektur med indenfor. Det afspejler sig i valget af materialer, i fliserne og i den cortenstål og de naturmaterialer vi har brugt. Vi ville også gerne have naturen med indenfor, men det skulle være enkelt og lækkert. Den løsning havde Natural Greenwalls heldigvis.”

Projekt

Nordea, Århus

Kunde

2T Arkitekt & Ingeniør
www.2-t.dk

Vores ydelser

Plantesøjler

Produkter og størrelse

1 plantesøjle 6 meter

Den rigtige løsning – enkelt, men lækkert

Bæredygtighed var naturligvis også et emne, da Nordea skulle have sit nye domicil, og derfor var det også vigtigt, at husets grønne element afspejlede dette. Trine Thye Molter Andersen kiggede først og fremmest efter en løsning, der virkede, var driftsikkert og havde de rette referencer, men naturligvis også, at produktet ikke kun var grønt udvendigt – men også indvendigt:

”Valget faldt på Natural Greenwalls, fordi de havde den rigtige løsning, og fordi det er et dansk produkt lavet af genbrugsmaterialer og i topkvalitet. Plantesøjlen, som er bygget omkring en af husets eksisterende søjler, er en superflot løsning, og det er enkelt, men lækkert, som vi ønskede det,” fortæller hun.

God rådgivning og godt samarbejde

For Trine Thye Molter Andersen var det nyt at få en plantesøjle med indenfor i et projekt, og derfor var hun afhængig af at kunne få den rette rådgivning. René Lund er direktør i Natural Greenwalls, og han kunne heldigvis hjælpe til:

”Vi har været meget glade for samarbejdet med Natural Greenwalls. Det har været meget professionelt, og vi har fået rigtig god rådgivning. De har været meget fleksible, og vi har både haft et møde i deres showroom i Køge, og set på referencer hos Kolding Storcenter, hvor de havde en lignende løsning allerede. Så vi er fuldt ud tilfredse,” fortæller Trine Thye Molter Andersen.