TESTO: Vild idé blev til vild virkelighed

Interview med arkitekterne bag et af vores mest kreative projekter til dato. En 55 meter lang plantespiral hænger hos den verdensomspændende virksomhed Testo. Det startede med en vild idé, som blev til en vild virkelighed.

 

I et af Tysklands mest berømte naturområder ”The Black Forest” har Testo deres hovedkontor. De gamle træer, som strækker sig over 160 kilometer i længden og 50 kilometer i bredden, omringer den moderne og flotte bygning – og naturen strækker sig faktisk endnu længere – helt med indenfor.

Gerhard Zemp og Francisco Bouzas fra Aplantis AG er arkitekterne bag den imponerende plantespiral, og de havde et klart mål, da det kom til designet:

”TESTO er lokaliseret midt i et stort naturområde – og den natur ville vi have med indenfor. Det skulle være grønt, naturligt og bæredygtigt,” fortæller Gerhard Zemp og fortsætter:

”Kunden ville have nogle nye og vilde idéer. Han havde set en masse store grønne og eksotiske projekter ude i verden, og det ville han gerne have hjem. Så vi var på noget af en prøve.”

VIDEO

Play Video
Projekt

TESTO DE

Kunde

TESTO
www.testo.com

Blumen Sumser e.K.
www.sumser.de

Vores ydelser

Plantesøjler, plantespiral, rådgivning og installation

Produkter og størrelser

2 Hængende plantesøjler, 2 stående plantesøjler samt en plantespiral på i alt 55 meter

Vilde idéer møder praktisk virkelighed hos TESTO

Det er absolut ikke fantasi, de to arkitekter fra Aplantis mangler. Hurtigt gik de i gang med at udtænke løsninger og koncepter, og her endte de med en idé, de ikke kunne slippe igen, fortæller Gerhard Zemp:

”Vi er generelt meget kreative og nytænkende. Så i starten tegnede vi bare nogle streger ned gennem det store atrium, som forbandt etagerne. Det fungerede faktisk rigtigt godt på papiret. Det synes kunden også. Vores speciale er store og nye idéer. Så nu begyndte det egentlige arbejde: At få det til at fungere i virkeligheden”

Efter at have undersøgt markedet for eksisterende løsninger, falder de over Natural Greenwalls-systemet. Et system som hovedsageligt har bevist sig i form af store vægge og plantesøjler, men som virkede fleksibelt nok til at gøre arkitekternes tanker til virkelighed.

”Det var ikke nemt at finde noget, der matchede det, vi havde tegnet. Både produktet, men vigtigst firmaet bag, skulle være fleksibelt, og vi skulle stole på dem. Heldigvis fandt vi Natural Greenwalls,” fortæller Gerhard Zemp. Der blev sat et møde op, og heldigvis viste det sig, at samarbejdet fungerede rigtig godt.

”Både Natural Greenwalls produkt og medarbejdere var meget imødekommende, hjælpsomme, forstående – men også realistiske. Det var et rigtig godt samarbejde mellem os som de kreative og Natural Greenwalls som de praktiske.”

Francisco Bouzas er enig i, at samarbejdede fungerede godt, men det blev det også nødt til, for de to arkitekter havde lovet kunden store ting. Francisco Bouzas fortæller:

”Vi var meget afhængige af Natural Greenwalls, deres medarbejdere og at det skulle virke som lovet, men holdet, de havde sendt med på dagen til at lave det, var topprofessionelle. De var meget konstruktive i stedet for at være negative, og de løste de udfordringer der opstod til topkarakter.”

Hængende og stående plantesøjler

Grønt som del af arkitekturen – men hvorfor?

De to arkitekter er enige om, at grønt er vigtigt i moderne arkitektur. Men det skal ikke kun være grønt for syns skyld. Der skal være mere bag. Det fortæller Francisco Bouzas:

”Grønt og ”greenery” er en integreret del af arkitekturen. Men mange steder er grønt kun til pynt – vi vil gerne have det skal være mere end det. Det skal tænkes ind, som en del af HR, facility management, arkitekturen og alle andre facetter i virksomheden.”

Han bliver bakket op af sin partner:

”Præcist. Grønt er vigtigt af mange årsager. Det er godt for indeklimaet, akustikken, det mentale helbred og signalerer en bæredygtig profil. Men vi kan godt lide, at det er grønt på en anderledes måde,” fortæller Gerhard Zemp.

Når man bringer naturen indenfor, så er det ikke nok, at det bare er grønt. For nok er naturen udenfor grøn, men den er også meget mere end det, fortæller Gerhard Zemp:

”Naturen er levende. Så hvis man tager naturen med indenfor, så skal den også være levende indenfor. Derfor kan vi godt lide organiske og mobile løsninger. I skoven er der vind, træerne bevæger sig, lyset kommer forskelligt. Det er fantastisk. Dét skal vi have med indenfor.”

Det er idéen med den plantespiral, som nu pryder det store atrium hos Testo.

Ægte grøn kunst

Selvom Gerhard Zemp og Francisco Bouzas som udgangspunkt er imod stationære grønne løsninger, så er deres kærlighed alligevel faldet på Natural Greenwalls’ plantesøjler. Muligheden for både at hænge dem fra loftet og gro fra jorden gør, at de er meget fleksible, og at de to arkitekter kan lave nogle helt særlige optiske illusioner.

”Når vi laver stationære løsninger, som eksempelvis med plantesøjlerne, så skal det bidrage med noget andet. Plantesøjlerne er spændende, fordi optikken ændrer sig alt efter, hvor du er. De strækker sig over flere etager, ser forskellige ud på hver etage og rundt hvert hjørne. Det er ægte grøn kunst,” fortæller Gerhard Zemp, og Francisco Bouzas fortsætter:

”Søjlerne passer helt perfekt ind, hvor de er. Natural Greenwalls er et imponerende system, fordi det er så fleksibelt, og her viser det, at det både kan hænge fra loftet og gro fra gulvet. Så selvom plantesøjlerne er ”banale” i vores optik, så er det alligevel en af mine favoritter, og det ser fantastisk ud.”

Status på projektet 1 år senere:

Selvom det nu er 1 år siden, at de to arkitekter officielt afleverede projektet, så har de stadig ikke sluppet det helt, og de følger jævnligt op på, hvordan det går. Både Gerhard Zemp og Francisco Bouzas siger, at de tit fortæller om og viser projektet, og reaktionen er altid den samme:

”Andre arkitekter og gartnere er meget overraskede over, at det er muligt at bygge denne plantespiral, og at det fungerer så godt. Arkitekter er generelt bange for at prøve noget nyt. Det er vi ikke, så nu kan de ”Copy+Paste” en løsning, der fungerer, og det er spændende,” fortæller Gerhard, og igen supplerer Francisco:

”Vores kunde (Testo) er stadig meget tilfreds her et år efter. Det fungerer helt perfekt, gartneren gør et super arbejde, og Natural Greenwalls’ vandingssystem gør det nemt at servicere. Så det er et af de projekter, vi er meget stolte af at snakke om, fordi det viser, hvad der er muligt, når man har en vision og en professionel partner, der kan hjælpe med at få det igennem.”

Når de her et år senere skal sætte en konklusion på projektet, samarbejdet og resultatet, så er de ikke i tvivl, fortæller Francisco Bouza:

”Der skulle findes nogle kompromisser mellem vores kreative idéer og de praktiske muligheder – men med Natural Greenwalls som partner, så har vi virkelig fundet en løsning, som vi stolt viser frem, og som vi gerne anbefaler til alle andre.”