Bæredygtige løsninger
Green Solution House er navnet, stedet er Rønne på Bornholm – og ambitionerne om at skabe et funktionelt udstillingsvindue for bæredygtige og miljøansvarlige løsninger omfatter også en 55 m2 levende væg fra Natural Greenwalls. Arkitektur med nytænkning og bæredygtighed er nøgleord for hele projektet.
Den smukke, grønne og levende væg er plantet til med bregner. De passer nemlig fint ind i den omgivende bornholmske natur, og planterne skal samtidig kunne trives i et uopvarmet rum. Og ikke mindst så indgår væggen i en ambitiøs arkitektonisk helhed.
Materialerne til huset er valgt ud fra skrappe, veldefinerede krav – blandt andet certificeringer, miljømærkninger, muligheder for genanvendelse, social ansvarlighed, brug af ressourcer, materialesundhed og energiforbrug.
Inden Natural Greenwalls blev udvalgt som deltager i projektet, er der også udfyldt spørgeskemaer og fremskaffet dokumentationer. Her er blandt andet genanvendelighed, energiforbrug osv. blevet vurderet.
”Vi er stolte af at være blevet valgt som én af samarbejdspartnerne i dette fornemme og seriøse selskab,” siger direktør og udvikler af plantevæggen Ulrich Grønning. ”Og naturligvis glæder det os, at vores anstrengelser med udviklingen af produktet og vores forhåbninger til perspektiverne rækker et godt stykke ind i fremtiden. Det er Green Solution House jo et levende eksempel på”, lyder Grønnings konklusion.
Green Solution House modtog the European Business Award for the Environment i 2016.
Projekt
Green Solution House
Kunde
Green Solution House, Hotel og Konference Center
Vores ydelser
Rådgivning, installation samt drift- og vedligehold
Plantevæggens størrelse
55 m2
Bæredygtighed
En udstilling af miljøvenlige løsninger
Vejledning og implementering i én pakke
Det færdige projekt blev indviet i april 2015 ved Kronprins Frederik efter lang tids omhyggelig planlægning, byggeri og indretning arbejde. Rammerne for projektet er det tidligere Hotel Ryttergården, som er blevet totalt renoveret for at matche moderne bæredygtige principper.