Natural Greenwalls modtager Gazelleprisen 2020
Gazelleprisen 2020: Hos Natural Greenwalls er vi meget stolte af at have modtaget Børsens Gazellepris 2020 som en af 1.885 danske virksomheder og efter en vækst på 161%. Vores strategi har været at investere i prestigeprojekter og uddannelse, og derfor tegner de kommende år fortsat lysere.
For tre år siden lavede vi en femårsplan: Investere penge i undersøgelser og prestigeprojekter, uddanne egne og eksterne medarbejdere, etablere et netværk af forhandlere i Europa, udvikle og udbrede de danske salgskanaler – og plukke blomsterne af den indsats ved at vinde gazelleprisen i år 2022. Derfor er vi meget stolte over, at vi allerede i år har modtaget en flot buket i form af Gazelleprisen 2020.
De sidste fire år har vi set vores overskud stige med +120% og i takt med det, har vi investeret en del af pengene tilbage i virksomheden. Herunder følger et interview med direktør i Natural Greenwalls, René Lund, om fortiden, nutiden og fremtiden i virksomheden.
Det er blandt andet prestigeprojekter som dette hos Blixens i Aarhus Kommune. En 30 meter høj plantevæg med over 3000 planter. Byggeriet blev kåret ”Årets Erhvervsbyggeri 2019”
Hvordan har markedet ændret sig de sidste fire år?
Det er helt tydeligt, at der er sket rigtig meget på det grønne marked de sidste fire år. Ude i de danske virksomheder er der kommet et markant større fokus på indeklima og medarbejderpleje. Med et godt indeklima kan man mindske antallet af sygedage, og med god medarbejderpleje kan du tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Men derudover er der også sket en øget efterspørgsel på kvalitet og bæredygtige produkter. TCO, Total Cost of Ownership, altså den samlede pris for et produkt i hele produkts levetid, både i kroner og ører, men også i forhold til miljøpåvirkning, er noget, jeg oplever meget fokus på. Folk er villige til at betale lidt mere på dag 1, for så at spare penge på dag 2, 3 og 1004.
Det taler alt sammen til vores fordel. Vores plantevægssystem er bygget af genanvendelige materialer, 100% produceret i Danmark og bruger minimalt vand og gødning samtidigt med at planterne renser luften. Vores mosvægge er lavet af håndplukket mos fra Skandinavien og Europa, er 100% naturligt og miljøvenligt, og så kan det forbedre akustikken. Så de tendenser, vi har set i markedet, har heldigvis passet supergodt til de produkter, vi allerede har.
Et andet prestigebyggeri er dette hos TESTO i Tyskland. En 55 meter lang plantespiral, som snor sig fra gulvet og op gennem atriummet.
Hvad er strategien fremover?
Jeg ser ikke nogen tegn på, at efterspørgslen efter grønne løsninger falder. Tværtimod. Derfor ser jeg også meget lyst på fremtiden. En af de ting, vi arbejder på pt., er at udvikle et plantevægssystem målrettet den private forbruger.
Vores nuværende system sælges også til private, men fungerer bedst, hvor professionelle gartnere kan tilgå, servicere og passe planterne. Med en øget interesse fra private kunder, der selv ønsker at montere og servicere, vil vi gerne kunne hjælpe med en simplere plantevægsløsning. Så det arbejder vi på.
Derudover har vi jo set via vores udenlandske forhandlere, at COVID-19 har ramt erhvervslivet meget hårdere derude end herhjemme. Så derfor kommer vi fortsat til at supportere vores udenlandske forhandlere meget det næste stykke tid for at hjælpe dem på fode igen. Før COVID-19 så vi de samme tendenser i resten af verden, som vi så herhjemme; virksomhederne vil være grønnere – så nu skal vi vise dem, at det er bedre for indeklimaet at vælge en plantevæg med eks. 300 planter end to planter på gulvet.
Vi er desuden forholdsvis nye i udlandet, så vores fokus er på at vise succesen i Danmark og hjælpe med at overføre den til udlandet.
Derudover skal vi jo bare bygge videre, på det meget stabile fundament vi har. Vores produkter er allerede grønne, bæredygtige og miljøvenlige. Vi har det, markedet efterspørger, nu skal vi bare bygge ovenpå. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad fremtiden bringer.
Vi laver plante- og mosvægge i alle størrelser fra 2 kvm til over 200 kvm.
Forventer du at få Gazelleprisen igen næste år?
”Gazeller” lever i flok uden i naturen, så selvfølgelig er Gazelleprisen sjovest, når den har selskab 😊 Så naturligvis håber jeg, at vi får flere fremover. Men lige nu er jeg meget stolt af mit team og ydmyg over, at vi har fået den i år. Det indgik som sagt i vores fem års plan, så at vi har fået den allerede nu, er vi meget glade for.
Du kan læse mere om Natural Greenwalls her, ligesom du kan blive klogere på vores plantevægge her og vores mosvægge her. Vi er også altid klar til at svare på spørgsmål, hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere.
INFO: Hvordan får man Gazelleprisen 2020?
Gazelleprisen uddeles til danske virksomheder, som har hurtig vækst. Det er Dagbladet Børsen, som siden 1995 uddeler prisen. For at blive en gazellevirksomhed er der en række faktorer, virksomheden skal leve op til. De er:
- Omsætningen/bruttoresultatet i virksomheden skal som minimum være fordoblet i løbet af de seneste fire år.
- Der skal minimum være offentliggjort fire regnskaber
- Hvert regnskabsår skal være med vækst i omsætningen/bruttoresultatet
- Minimum 1 million kroner i omsætning eller 0,5 millioner kroner i bruttoresultat
- Virksomheden skal være et A/S eller ApS
René Lund, Direktør Natural Greenwalls