Pyramiden i Kolding er et stolt vartegn for byen. Det er det første, du ser, når du kører forbi byskiltet, og det skaber forundring, beundring og noget unikt med sig. Den følelse ville de gerne skabe indvendigt også – og derfor ville de have en plantevæg.
Du kan ikke undgå at lægge mærke til Pyramiden i Kolding, når du kører ind i byen. Ligesom du i fremtiden med garanti ikke vil kunne undgå at lægge mærke til nogle af de virksomheder, der lige nu er en del af Pyramiden i Kolding. Det er nemlig et IT-Innovations hus med nogle af de dygtigste talenter indenfor IT-innovation – og det er et hus med et ambitionsniveau, som naturligvis skulle matches af en unik indretning. Det fortæller Søren Sundahl, der udover at være direktør i LINK Mobility Group, også ejer Pyramiden i Kolding:
”Vi ønskede noget unikt, noget kulør til fællesområdet og noget, der passer til Pyramiden og det, vi står for. Her passer en plantevæg perfekt ind. Det er fedt, at det er levende planter, og den har et specielt mønster formet som en pyramide, så det giver super god mening.”
Et unikt iværksætterhus i Pyramiden i Kolding
Pyramiden i Kolding huser virksomheder, der har store ambitioner, og innovationer som matcher ambitionsniveauet. Det er ikke tilfældigt hvem og hvad, der får plads i Pyramiden, fortæller Søren Sundahl:
”Det er virksomheder, der allerede har bevist, at de har noget at komme med. De er kommet ind i en ny fase, hvor de begynder at kunne lave samarbejdsaftaler og lære noget af andre i branchen og lignende brancher – og derfor har vi inviteret dem ind i Pyramiden. Her får de et unikt fællesskab, hvor virksomhederne lærer af og sparrer med hinanden, inden de tager det næste skridt og bliver en stor virksomhed.”
Ambitionsniveauet og Pyramiden skal også matches af indretningen. Her passede en plantevæg igen perfekt ind, da den er unik, levende og skaber forundring. Og at plantevægssystemet, der er valgt, er lokalt, dansk produceret og i topkvalitet er heller ikke tilfældigt
”I Pyramiden sidder vi med nogle af de dygtigste danske IT-innovationstalenter, og derfor skal vi selvfølgelig også bruge danske producenter til huset. Det er en del af vores DNA at vælge dansk produceret og lokalt”
Før og efter billede fra da vi satte plantevæggen op. Siden er planterne vokset til.
Er du interesseret i en plantevæg?
Så er du velkommen til at sende os en mail via nedenstående kontaktformular.
Du kan også læse mere om vores plantevægge her
Eller læse om vores mosvægge her
Vi sælger også til private – ligesom vi gjorde til Thomas og Sanne. Se deres plantevæg her
Plantevæggen bliver serviceret af Jydsk Planteservice